Vi vil tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Vi vil give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ.

Vi vil skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab.

Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og ser børn, er vigtige fødselshjælpere for de drømme og ønsker, børn har. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre – både børn og voksne.

De skal både kunne mærke deres egne grænser – kunne sige til og fra – og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i.

Børn har behov for at lære at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet – lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Voksne er vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd.

Børn har brug for at udfolde sig og afprøve deres potentialer. Muligheden for at forfølge små ideer, skabe egne projekter og opleve, at de børn og voksne, de er sammen med i Aavangen, anerkender dem for deres indsats, styrker selvværdet.

Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i dagtilbuddet og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn en nødvendig kontinuitet og tryghed. For børn som for voksne er det nærende for selvforståelsen at gøre en forskel. Børn har brug for at dele erfaringer både med voksne og andre børn om, hvordan de gennem deres opvækst har sat sig spor i Aavangen.

Aavangen er således et vigtigt væksthus for den personlige udvikling – et sted hvor det enkelte barn kan drømme om og tage hul på lovende muligheder i fremtiden sammen med andre børn og voksne.

Bemærk, at hver fløj i Børnehuset Aavangen vil arbejde med disse mål. Hvordan og i hvilket omfang vi udfører aktiviteterne i praksis, vil tage udgangspunkt i de enkelte børns udviklingstrin og behov.

Dette vil vi gøre ved:

At planlægge mange forskellige former for aktiviteter ud fra denne aktivitetsplan, børnenes behov og interesser. (f.eks. ved planlægning af årets tema- og periodeplaner.)

At lave spontane aktiviteter på baggrund af et behov eller en interesse i børnegruppen. (f.eks. når et barn er blevet drillet og vi tager problemet op i hele gruppen. Et barn der fortæller om sin cirkusoplevelse, i weekenden, og vi alle leger klovne.)

Dette vil vi gøre ved:

At give børnene en oplevelse af og viden om årets højtider, i Danmark. (f.eks. julen og Sankt Hans.)

At skabe Aavangens egne traditioner. (f.eks. "Julemandens dag" og sommerfest.)

Dette vil vi gøre ved:

At børnene bliver inddraget i dagens praktiske gøremål. (f.eks. borddækning og ved at hjælpe hinanden med madpakkerne.)

At vi følger op på deres initiativer, i forhold til aktiviteterne. (f.eks. ved at gribe en ide i nuet og ved at skrive børnenes ideer ned i vores idebøger.)

At vi vil synliggøre børnenes måde at drage omsorg for og hjælpe hinanden på og hjælpe børnene til at anerkende hinandens hjælp og omsorg. (f.eks. i situationen og ved at snakke med hele gruppen.)

Vi vil hjælpe børnene til at mærke deres egne grænser og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab.

Dette vil vi gøre ved:

At hjælpe børnene til at mærke og acceptere deres egne grænser. (f.eks. ved at snakke om, hvad grænser er og hvorfor det er vigtigt at kunne mærke dem og ved at støtte børnene i at mærke og sætte ord på dem i situationen.

At hjælpe børnene til at sige til og fra overfor såvel børn som voksne. (f.eks. at snakke om, hvordan man kan gøre det og ved at støtte dem i dagligdagen.)

At hjælpe børnene til at respektere andres grænser. (f.eks. at snakke om, hvordan man gør og hvorfor det er vigtigt og ved at hjælpe dem med det i situationerne.)

At give børnene en større bevidsthed og viden om spillereglerne i vores fællesskab. (f.eks. at snakke med børnene om, hvad spilleregler er og hvorfor vi skal følge dem. Og ved at støtte dem i at følge reglerne i dagligdagen og rose dem, når det følger dem.

Dette vil vi gøre ved:

At sætte ord på børnenes følelser og styrke børnene i selv at sætte ord på dem, i situationen. (f.eks. når barnet er vildt stolt af at kunne klare en udfordring og når et barn bliver vred i en konfliktsituation.)

At styrke børnene i at aflæse andres følelser. (f.eks. når de er i en konflikt og når et barn falder og slår sig.)

At styrke børnenes bevidsthed om de forskellige følelser. (f.eks. ved at snakke om følelser med udgangspunkt i bøger og tænkte situationer fra dagligdagen.)

At hjælpe børnene til at acceptere de følelser de har og derved blive bedre til at takle de følelsesmæssige situationer, der opstår i samværet med andre. (f.eks. ved at snakke med børnene i de situationer, hvor vi kan se, at det er svært for dem og ved brug af forum teater.)

Dette vil vi gøre ved:

At dokumentere børnenes spor i Aavangen. (f.eks. ved hjælp af videokamera og ved at arbejde med børnenes livshistoriemapper.)

At arbejde med børnenes historie. (f.eks. hvem er min familie og hvordan har min tid i Aavangen været.)

At styrke deres bevidsthed om, at vi har brug for dem i vores fællesskab. (f.eks. ved give udtryk for, at vi værdsætter barnets hjælp og omsorg. Ved at fortælle, at vi er glade for, at barnet er her.)

Dette vil vi gøre ved:

At give børnene mulighed for at afprøve deres potentialer og anerkende dem for deres indsats. (f.eks. ved at lade dem forfølge deres egne ideer og ved at give dem små opgaver.)

At se og anerkende det enkelte barn, for den "han" er. (f.eks. synliggøre for barnet, at vi SER "ham" og ved at møde "ham" der , hvor "han" er.)

At anerkende og synliggøre det barnet "hun" kan. (f.eks. at "hun" er god til at tage tøj på og at "han" øver sig i at sige fra.)

 

 

Vi vil stræbe efter, at børnene anerkendes og respekteres som de personer, de er, og at de oplever at høre til, i Aavangen.

Vi vil stræbe efter, at børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn, i Aavangen, uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor.

Vi vil inddrage og opmuntre børnene til at være aktive deltagere i fællesskabet, og støtte dem i, at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser.

Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. De vigtige elementer i social kompetence er empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder.

Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig – i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme.

Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som medskabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente.

Børn skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidigt med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. Børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra.

I forhold til omverdenen er udviklingen af de sociale kompetencer især vigtige i forhold til evnen til sammen med andre børn og voksne nysgerrigt at udforske og bidrage til fællesskabet. I forhold til andre mennesker skal børn have mulighed for at forpligte sig og tage ansvar.

Social kompetence er et menneskeligt redskab i forhold til at lære andre færdigheder. Børn skal have mulighed for og frirum til at samarbejde med andre, udforske nye fremgangsmåder, skabe sammen og afgøre, hvad der er meningsfuldt og sjovt at beskæftige sig med. Der skal være mulighed for og tid til både fordybelse og fælles problemløsninger, hvor alle børn høres.

Bemærk, at hver fløj i Børnehuset Aavangen vil arbejde med disse mål. Hvordan og i hvilket omfang vi udfører aktiviteterne i praksis, vil tage udgangspunkt i de enkelte børns udviklingstrin og behov.

Dette vil vi gøre ved:

At skabe et tillidsforhold mellem barnet og det pædagogiske personale. (f.eks. ve at SE barnet og møde "hende", hvor "hun" er.)

At arbejde på at skabe et tillidsforhold mellem det enkelte barn og børnegruppen. (f.eks. ved, i grupper, at snakke åbent og ærligt om, hvordan vi er og hvordan man behandler hinanden med respekt og anerkendelse. Og ved, i situationen, at stoppe mobning og det at holde nogen udenfor.)

Dette vil vi gøre ved:

At skabe forudsætninger for sociale fællesskaber, med udgangspunkt i sammensætningen af gruppen og aktiviteten. (f.eks. ved at lave førskolearbejde og ved at lave et "tøse projekt" med de yngste piger.)

Dette vil vi gøre ved:

At give børnene praktiske opgaver, i dagligdagen, som de skal løse sammen. (f.eks. oprydning efter leg og opvask.)

At lave små og store projekter som de skal løse sammen. (lave mad og bygge en træhytte.)

Dette vil vi gøre ved:

At møde barnet, hvor det er og give det handlemuligheder i forhold til at danne sociale relationer. (f.eks. ved at hjælpe barnet med at forhandle sig ind i en leg, der er i gang og ved at opfordre to børn til at spille et spil, de begge er glade for.)

At arbejde med børnene i forhold til, hvad sociale relationer er og betyder for os. (f.eks. ved at snakke om det, når vi er samlet og ved at finde løsningsforslag til, hvordan man kan komme med i en leg.)

Dette vil vi gøre ved:

At snakke med børnene om, hvad et fællesskab er og deres rolle i det. (f.eks. i grupper, hvor vi taler om emnet og i situationer, hvor børnene oplever fællesskabet særligt stærkt.)

At bruge deres livshistoriemapper til at rejse, rundt i deres historie, i Aavangen. (f.eks. ved at se på billeder fra dengang de startede og fortælle ud fra billederne og ved at genopleve aktiviteter de har oplevet og dokumenteret.)

Dette vil vi gøre ved:

At give børnene en bevidsthed om, hvad behov er for noget og at alle har dem. (f.eks. ved at snakke om behov kontra lyst og prøve at synliggøre, hvordan de kan komme til udtryk, ved hjælp at dramapædagogiske redskaber.)

At give børnene en bevidsthed om, at vi, nogle gange, bliver nødt til at udsætte egne behov til fordel for andre. (f.eks. ved at snakke med børnene om, hvorfor det er vigtigt og ved at støtte dem i at acceptere det, i situationerne og rose dem, når de gør det af dem selv.

 

 

Dette vil vi gøre ved:

Nogle gange at give børnene mulighed for selv at vælge aktiviteter og lege. (f.eks. om de vil med til købmanden og en gruppe børn, der får lov til ikke at rydde legen op, så de kan vende tilbage om eftermiddagen.)

At give børnene en bevidsthed om, at vi skal holde det vi lover og hvad der sker, når vi bryder vores løfter. (f.eks. et barn, der har lovet at lege med sin veninde, om eftermiddagen, og vælger en anden i stedet for. Nogle børn, der har fået lov til at komme med ned til købmanden, men ikke gider, når vi skal af sted.)

Dette vil vi gøre ved:

At lave projekter af forskellig varighed og med vekslende udfordringer. (f.eks. "den gode slåskamp". Og at fange, rengøre og tilberede fisk.)

 

Vi vil give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdags aktiviteter.

Vi vil udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige kommunikationsmidler.

Vi vil støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal.

Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af.

Børn skal støttes i at udvikle deres danske ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Deres naturlige interesse for det skrevne sprog skal bakkes op. For at kommunikere "rigtigt" er det vigtigt, at børn forstår sammenhænge mellem f.eks. kropssprog, mimik og tale. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået.

Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Det er vigtigt at træne dialogen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter.

Børn har behov for at møde voksne mennesker, der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker.

Sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden – en mulighed for at høste viden og erfaringer. Det er derfor vigtigt at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i dagligdagen.

Sproget er en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Balancen i fællesskabet afhænger af børnenes evner til at sige til og fra, og om de har de sproglige forudsætninger fore at udtrykke, hvad de mener, og dermed formår at blive forstået af både børn og voksne.

Bemærk, at hver fløj i Børnehuset Aavangen vil arbejde med disse mål. Hvordan og i hvilket omfang vi udfører aktiviteterne i praksis, vil tage udgangspunkt i de enkelte børns udviklingstrin og behov.

Dette vil vi gøre ved:

At beskrive dagligdagen detaljeret. (f.eks. "tag din røde jakke på" og "tag din madkasse i køleskabet".)

At læse, fortælle og genfortælle historier. (f.eks. fortæller vi et remse eventyr som børnene senere kan genfortælle. Og børnene fortæller deres egne historier.)

At arbejde med digte, rim & remser. (f.eks. ved at dramatisere et digt og ved at bruge rim & remser i dagligdagen.)

At synge sange, lege sanglege og lege med musik. (f.eks. "Hjulene på bussen", "Tornerose" og spille på trommer.)

Dette vil vi gøre ved:

At snakke om de forskellige former for sprog, der er. (f.eks. talesprog, kropssprog og skriftsprog.)

At skrive børnenes egne ord ned. (f.eks. fiktive historier og oplevelser.)

At give børnene mulighed for at udtrykke sig billedligt. (f.eks. ved at børnene tegner en oplevelse og arbejde med symboler.)

At arbejde med de forskellige former for verbale- og nonverbale sprog, ved hjælp af dramapædagogiske redskaber. (som f.eks. spejlingslege og dramatisering af dagligdags hændelser.)

Dette vil vi gøre ved:

At vise og snakke med børnene om de forskellige kommunikationsmidler vi har. (f.eks. mobiltelefon og computer.)

Dette vil vi gøre ved:

At fokusere på, hvordan vores brug af sproget påvirker andre, positivt og negativt. (f.eks. i situationer der opstår i dagligdagen og ved brug af dramapædagogiske redskaber.)

At fokusere på, hvilket sprog vi bruger op til og i en konflikt situation og hvordan vi løser den hensigtsmæssigt. (f.eks. når situationerne opstår i dagligdagen og ved brug af forum teater.)

At fokusere på, hvad vores valg af ord og kropssprog gør ved andre, når vi er vrede, driller eller mobber. (f.eks. når situationerne opstår i dagligdagen og ved at læse bøger.)

Dette vil vi gøre ved:

At tale med børnene om, hvorfor det er vigtigt at tale til og lytte til hinanden. (f.eks. i dagligdagen, når situationerne opstår og at vi som pædagogisk personale er gode rollemodeller ved at vi lytter til børnene med interesse, forståelse og anerkendelse.)

Dette vil vi gøre ved:

At tale med børnene om, hvorfor det er vigtigt, at de er i stand til at sætte ord på det de føler, det de oplever og det de mener. (f.eks. når situationerne opstår i det daglige og ved brug af fiktive eksempler.)

Vi vil give børnene mulighed for at opleve glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og opleve glæden ved at være i bevægelse.

Vi vil sikre, at det i gennem børnenes dagligdag i Børnehuset Aavangen er muligt at styrke deres fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse.

Vi vil give mulighed for, at børnene, med alle sanser, kan tilegne sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden.

 

Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, styrke, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig. I dagligdagen i Børnehuset Aavangen har vi mangfoldige rammer og muligheder for at udfordre børnene til at bevæge sig.

Krop og bevægelse er ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig, adgang til verden. Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen.

Ved at bruge forskellige redskaber og materialer får børnene anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for at andre kan have et "andet" udtryk, andre reaktioner og deres egen integritet.

Ved at få erfaring med forskellige former for acceptabel kropslig nærhed bliver børnene bedre i stand til at sætte deres egne kropslige såvel som mentale grænser.

Børn har behov for at føle værdi og tryghed – også ved deres egen krop og dens reaktioner. Ved at få viden og indsigt i hvordan kroppen fungerer, dens styrke, muligheder og hvad den betyder for sundhed og velvære, får børnene også mulighed for at få indsigt i sig selv og andre mennesker.

Bemærk, at hver fløj i Børnehuset Aavangen vil arbejde med disse mål. Hvordan og i hvilket omfang vi udfører aktiviteterne i praksis, vil tage udgangspunkt i de enkelte børns udviklingstrin og behov.

Dette vil vi gøre ved:

At tage på udflugter i forskellig former for natur. (f.eks. Skov og strand, hvor vi vil fokusere på forskelle som f.eks. ved at smage på saltvand og ferskvand.)

At lave bål i de fire årstider. (f.eks. at vi trækker mod bålet, når det er koldt og vi trækker fra bålet når det er varmt.)

At lege sanselege. (f.eks. hvad der er blødt eller hårdt.)

At tilberede og spise mad. (f.eks. ved at rengøre en fisk eller grønsager.)

Dette vil vi gøre ved:

At bevæge os i forskellige former for natur. (f.eks. ved at gå i sand og vand. Ved at samle insekter og muslinger op.)

At gøre brug af Aavangens uderum. (f.eks. skrænten og legepladsen.)

At tilberede og spise mad. (f.eks. skære grønsager og forme boller. Ved at spise suppe og pitabrød.)

At lege motoriske lege. (f.eks. slå kolbøtter og puste balloner op.)

At øve os i af - og påklædning . (f.eks. i svømmehallen og overtøjet i det daglige.)

Dette vil vi gøre ved:

At vaske hænder. (f.eks. ved at huske børnene på det, i det daglige og ved at lave et projekt sammen med dem.)

At holde sig for munden, når man hoster. (f.eks. ved at gøre dem opmærksom på det i dagligdagen og ved at være gode rollemodeller.)

At pudse næse i papir. (f.eks. ved at gøre dem opmærksom på det i dagligdagen og ved at være gode rollemodeller.)

At vaske sig grundigt før og efter svømning. (f.eks. ved at snakke med dem om, hvorfor det er vigtigt og ved at være gode rollemodeller.)

At tilberede og spise mad. (f.eks. at vi skal holde råt kød og rå grønsager adskilt og at bruge "ta-tøj", når vi tager mad fra fade og skåle.)

Dette vil vi gøre ved:

At snakke om, hvad vi består af, hvordan vi ser ud og at vi er forskellige. (f.eks. ved at tage udgangspunkt i tegninger af os selv og bruge illustrerede bøger.)

At give dem oplevelser af, hvad deres krop formår og ikke formår og at vi ikke formår det samme. (f.eks. ved at klatre i et træ og springe ud fra en klit samt snakke om, at det er helt i orden ikke at være lige gode til noget.)

At styrke deres bevidsthed om, at det er godt at kende sine grænser og hjælpe dem til at turde udfordre sig selv. (f.eks. ved ikke at klatre for højt op i et træ, når de dagen i forvejen ikke selv kunne komme ned og ved at give et barn en hånd, når "han" gerne vil prøve at balancere på en træstamme, men ikke helt tør.)

At styrke deres bevidsthed om deres kropssprog. (f.eks. ved at bruge drama og spejlleg.)

At give børnene oplevelser af at bevæge sig i forskellige elementer. (f.eks. vand og sand.)

At give børnene en bevidsthed om deres personlige grænser, at lære dem at sige fra, når deres grænse bliver overtrådt samt at lære at aflæse andres signaler. (f.eks. ved at aflæse dem i dagligdagen og sætte ord på det vi ser og hører. I forhold til barnet selv eller det barn han/hun har været i konflikt med.)

At lære børnene at slappe af. (f.eks. ved at de ligger med lukkede øjne og hører afspændingsmusik og afslapning efter en meget fysisk aktivitet.)

At give dem en bevidsthed om, hvad kroppens velvære betyder for os. (f.eks. læren om sund ernæring og sund motion.)

Vi vil støtte børnene i at udvikle respekt og forståelse for samt opleve glæden ved at være i naturen.

Vi vil skabe mulighed for, at børnene kan lære naturen at kende med alle sanser og opleve den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden.

Vi vil skabe mulighed for, at børnene kan tilegne sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø.

Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur, mennesker lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar.

Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt.

Naturen er en skatkiste af kundskab. I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. De kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. Gennem vidende og medlevende voksne kan børnene få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente masser af viden om naturfænomener og tekniske sammenhænge.

Naturen giver børnene mulighed for at systematisere deres omverden og ved selvsyn fatte sammenhænge, der ellers kan være svære at forstå, hvid de bliver formidlet på det teoretiske plan. Det gælder f.eks. modsætninger, relativitet, tal, mængder og rækkefølger.

At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø.

Bemærk, at hver fløj i Børnehuset Aavangen vil arbejde med disse mål. Hvordan og i hvilket omfang vi udfører aktiviteterne i praksis, vil tage udgangspunkt i de enkelte børns udviklingstrin og behov.

Vi vil hjælpe børnene til at udvikle respekt og forståelse for naturen.

Dette vil vi gøre ved:

At give børnene en viden om og oplevelse af, hvordan vi behandler dyr med respekt. (f.eks. ved at snakke med børnene om det og ved at vise dem, hvordan vi gør det i praksis.)

At give børnene en viden om og oplevelse af, hvordan vi behandler træer, planter etc. Ordentligt. (f.eks. ved at snakke med børnene om det og ved at vise dem, hvordan vi gør det i praksis.)

Dette vil vi gøre ved:

At lave spændende og sjove aktiviteter sammen med børnene. (f.eks. ved at lave aktiviteter med et tema og ved at vi voksne er engagerede i og viser glæde ved aktiviteterne.)

At give børnene viden om naturen i forhold til aktiviteterne. (f.eks. ved at navngive ting i naturen ved hjælp af bøger og ved at udnytte den viden og de faglige ressourcer der er i personalegruppen.)

Dette vil vi gøre ved:

At styrke børnenes bevidsthed om, hvad vores ansvar er, i forhold til naturen. (f.eks. ved at snakke med børnene om, at vi skal passe på naturen og finde måder vi kan gøre det på, i samarbejde med børnene.)

At give børnene en viden om forurening. (f.eks. ved at arbejde med, hvad forurening er og hvad det gør ved naturen.)

At give børnene en bevidsthed om, hvorfor det er vigtigt, at vi passer på naturen. (f.eks. ved at snakke om de ressourcer vi har brug for og ved at arbejde med nogle af de ressourcer.)

At give børnene en bevidsthed om, at vi ikke må drive rovdrift på ressourcerne. (f.eks. ved at snakke med børnene om, hvad rovdrift er og hvad der sker, når vi gør det. Ved at læse bøger og se film om, hvad der kan ske, når det f.eks. er regnskoven det går ud over.)

Dette vil vi gøre ved:

At tage børnene med ud i de forskellige naturfænomener i årets løb. (f.eks. når det blæser og når solen skinner)

At vi vil give børnene en bevidsthed om, hvordan de sanser de forskellige naturfænomener. (f.eks. ved at snakke om det i grupper og ved at beskrive og snakke med børnene om det, i situationerne.)

At give børnene en viden om naturfænomener. (f.eks. ved at læse om det og ved at se dokumentarfilm.

Dette vil vi gøre ved:

At give børnene en bevidsthed og viden om, hvor forskellig naturen kan være. (f.eks. heden og mosen)

At give børnene en bevidsthed om, at man kan lave forskellige former for aktiviteter i forskellige former for natur. (f.eks. springe ud over kanten af en klit og ved at kravle op i et træ.)

Dette vil vi gøre ved:

At lære børnene om fødekæden med "Fra jord til bord". (f.eks. ved at læse om det og ved at lave projekter om det.)

At lære børnene om økosystemet. (f.eks. ved at læse om det og ved at lave projekter om det.)

At give børnene en bevidsthed om hvordan fødekæden og økosystemet er afhængigt af hinanden og hvor skrøbeligt det er. (f.eks. ved at lave projekter om det og læse om det.)

 

Vi vil tilstræbe, at børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer.

Vi vil sikre, at børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børnenes skabende kulturelle aktiviteter.

Vi vil tilstræbe, at børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud.

Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Der er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder.

Børn har et klart blik for kulturelle udtryksformer. Jo mere varieret børn får lov at udfolde sig og jo flere kulturelle møder, de oplever , jo mere bredspektret bliver også deres opfattelse af såvel verden, andre mennesker, som deres egne muligheder og potentialer. Selvom børn opfattes som fantasifulde væsner, har de ganske som voksne brug for inspiration ud over, hvad deres egen fantasi kan skabe.

Mødet med andre menneskers udtryk og ikke mindst med voksne, der kan formidle kunst og kultur, kan være med til at sætte gang i en udvikling af deres kulturelle udtryksformer. Gennem oplevelser af kunst og kultur får børn inspiration til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder.

Forudsætningen for denne skabelsesproces er naturligvis, at børnene har mulighed for – rum og tid til at udfolde sig på egene betingelser – både når det handler om pladskrævende eller støjende og om mere rolige aktiviteter, der kræver fordybelse.

Kreativitet trives bedst i lyst, og engagementet trives, når børnene inddrages i beslutninger om, hvilke kulturelle eller kunstneriske aktiviteter, de skal beskæftige sig med. Medindflydelse på valg af f.eks. materialer og projekter samt på planlægning af kulturelle aktiviteter og oplevelser, styrker børns interesse og glæde ved at skabe. Børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder etc. i forskellige genrer samt værksteder, hvor forskellige materialer og redskaber er til rådighed, er den daglige kilde til inspiration og lyst til udfoldelse. Men også deltagelse i kunstneriske arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i lokalsamfundet etc. Kan bidrage til den kulturelle vækst.

Gennem mødet med andre udtryksformer – både kunstnerisk, kulturelt, ved at stifte bekendtskab med andre måder at leve på og andre værdier – udfoldes børnene til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. Mennesker, der har forståelse for, at verden er mangfoldig, og at menneskers sprog, vanger og levevilkår kan være vidt forskellige.

Bemærk, at hver fløj i Børnehuset Aavangen vil arbejde med disse mål. Hvordan og i hvilket omfang vi udfører aktiviteterne i praksis, vil tage udgangspunkt i de enkelte børns udviklingstrin og behov.

Dette vil vi gøre ved:

At give børnene mulighed for at forfølge deres egne ideer, i forhold til kreative aktive aktiviteter. (f.eks. ved at børnene laver deres sandmaleri og ved at vi skriver deres fortællinger ned.)

At dokumentere børnenes hverdag, i Aavangen, i samarbejde med børnene. (f.eks. ved at lave foto collager til livshistoriemapperne og dokumentation af projekt som f.eks. "Skralde Karl"

Dette vil vi gøre ved:

At vi giver børnene mulighed for at finde, lave og arbejde med mange forskellige former for materialer. (f.eks. ved at børnene samler kastanjer som de laver til kastanjedyr. Ved at male malerier med hjemmelavet maling.)

At vi giver børnene mulighed for at arbejde med materialer vi har købt. (f.eks. gips og krympeplast)

At vi giver børnene mulighed for at arbejde med moderne medier. (f.eks. ved at tage billeder med digitalkamera og bearbejde dem til færdige fotos.)

 

Dette vil vi gøre ved:

At give børnene en viden om og oplevelse af den danske kultur og kulturhistorie. (f.eks. ved at lave projekter om vores højtider, religion og historie, sammen med børnene. Og ved, i samarbejde med børnene, at dokumentere vores viden gennem æstetiske læreprocesser.)

At give børnene en viden om og oplevelse af den afghanske kultur. (f.eks. ved at invitere nogle afghanske forældre til Aavangen for at hjælpe os med at lave mad og høre om deres kultur.)

At give børnene en viden om, at der er mange forskellige kulturer i Danmark og verden som helhed. (f.eks. ved at bruge den viden der er i personalegruppen og ved at bruge bøger og dokumentarfilm.)

At give børnene en bevidsthed om, at det er spændende at opleve andre kulturer og at vi alle skal respektere hinanden. (f.eks. ved at snakke med børnene om, hvor forskellige vi alle er og ved at arbejde med det ved hjælp af dramapædagogiske redskaber.)

Dette vil vi gøre ved:

At arrangere forskellige ture ud af huset til kulturelle tilbud. (f.eks. ved at tage ud til gravhøjene og at bruge biblioteket.)

At invitere forskellige personer, til Aavangen, der har noget kulturelt at tilbyde. ( f.eks. nogle studerende, der arbejder med æstetiske processer og nogle, der vil fortælle om deres erhverv som f.eks. politiet.)

 

Vi vil stræbe efter at give alle børnene en tryg og udfordrende hverdag, hvor samværet er i et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde, som tager udgangspunkt i det enkelte barns evner og ressourcer.

Vi vil indgå i målrettet forebyggende arbejde, med baggrund i den nære kontakt til børnene og familierne, for at sikre den særlige støtte børnene og deres familie kan have behov for.

Vi vil arbejde i tæt tværfagligt samarbejde med eksempelvis dagplejen, skoler, tværfagligt team og socialrådgivere, så vi kan sikre at børnene og deres familie får den særlige støtte, når der er behov for det.

Vi ser børn som hele mennesker, hver med deres unikke tilgang til livet og deres eget personlige udtryk. Vi forstår børns udvikling som en helhed, hvor intellekt, følelser, sociale og kropslige færdigheder spiller sammen i et samspil, og hvor det er de voksnes rolle at yde omsorg og skabe muligheder for udfoldelse. Vi vægter børns personlige og sociale udvikling højt. Det er vigtigt, at vores børn kan lide sig selv, evner at indgå i nære relationer og trives i sociale fællesskaber.

Vi har desuden en helt særlig opmærksomhed for de børn, der af en eller anden grund har det sværere end de andre. Alle børn og deres familier har styrker og svagheder, der på forskellige måder og i forskellige omfang påvirker barnets trivsel og udvikling. Det er vores ansvar som dagtilbud, at være en integreret del af den forebyggende indsats i forhold til børn med særlige problemstillinger. At sikre det enkelte barn så gode forudsætninger, som muligt, for at udvikle sig, som et helt menneske.

Bemærk, at hver fløj i Børnehuset Aavangen vil arbejde med disse mål, i det omfang der er behov for det.

Dette vil vi gøre ved:

at give hvert barns kontaktperson det overordnede ansvar for at: se barnets ressourcer og behov, sikre at alle oplysninger om barnet er tilgængeligt for kollegaerne. (f.eks. ved at observere barnet i leg og sørge for at alle oplysninger er i barnets "bog".)

at give alle i personalegruppen ansvar for at se og møde det enkelte barn, der hvor det er, at tilegne sig oplysninger om de børn de har med at gøre og give nye oplysninger om barnet, til kontaktpersonen. (f.eks. ved at observere barnet i en aktivitet, læse om barnet i barnets "bog" samt nedskrive observationer til kontaktpersonen.)

Dette vil vi gøre ved:

at give kontaktpersonen det overordnede ansvar for at skabe grundlag for et godt forældresamarbejde, hvor tillid, åbenhed, ærlighed og respekt er kodeord. (f.eks. ved at tilbyde forældrene en introsamtale, når barnet skal starte, en tre måneders samtale hvor vi tager udgangspunkt i et spørgeskema forældrene har udfyldt og vores observationer af deres barn og ved at møde dem, der hvor de er, med respekt.)

at give alle i personalegruppen ansvar for at samarbejde med forældrene. (f.eks. ved at møde dem med respekt og give dem informationer om deres barn.)

at involvere forældrene, hvis vi har den mindste bekymring i forhold til deres barn samt altid tage forældrenes bekymringer alvorlige. (f.eks. ved at bede om en samtale, hvis vi har bekymringer i forhold til barnet, aftale nye møder for at følge op på udviklingen i forhold til et barn der får særlig støtte, samt opfordre dem til en samtale, så de kan sætte ord på deres bekymring i forhold til barnet.)

Dette vil vi gøre ved:

at udnytte den viden og de kompetencer vores tværfaglige samarbejdspartnere har. (f.eks. ved at kontakte dem, når vi har brug for råd eller hjælp i forhold til et barn.)

at kontaktpersonen er involveret i den særlige støtte barnet får. (f.eks. ved at støtte op om barnets sprogundervisning og ved at være med til de forældresamtaler tale-/høre konsulenten har.)

at alle i personalegruppen er informeret om, hvilken form for særlig støtte det enkelte barn for, så de kan støtte op om det i dagligdagen. (f.eks. kan kontaktpersonen informere om særlig støtte, til personalemøder og andre har så mulighed for at møde barnet, der hvor det er.)

 

Vi vil synliggøre vores planer for årets aktiviteter så det bliver mere overskueligt for os selv at holde fast i vores mål og for at forældrene at få et overblik over, hvad der er vi vil.

Vi vil dokumentere vores daglige aktiviteter for at synliggøre, at vi har opfyldt vores mål, for at forældrene kan følge med i, hvad deres børn har lavet og bruge det som udgangspunkt for en snak med børnene om deres oplevelser.

Vi vil hjælpe børnene med at dokumentere nogle af deres oplevelser i Aavangen, hvilket vil styrke børnenes bevidsthed om deres oplevelser, det vil give os en god mulighed for at finde ud af, hvad børnene har fået ud af f.eks. aktiviteterne og det vil give forældrene et godt udgangspunkt for at snakke med deres børn om deres oplevelser i Aavangen.

Vi vil dokumentere børnenes udvikling i børnehaven og i minifritteren, for at sikre, at vi har så klart og nøjagtigt et "billede" af deres evner, ressourcer, svagheder etc. samt deres udvikling.

Bemærk, at hver fløj i Børnehuset Aavangen vil arbejde med og samarbejde om disse mål.

Vi vil sikre at årets planer bliver synliggjorte.

Dette vil vi gøre ved:

at udarbejde læreplaner og aktivitetsplaner for hele huset, der vil være tilgængelige for de forældre, der ønsker det.

at udarbejde periodeplaner og ugeplaner, der vil bliver sat op på fløjenes informationstavler, så forældrene, dagligt, kan informere sig om vores planer indenfor den nærmeste fremtid.

at udarbejde nyhedsbreve fra hele huset og fra fløjene når der er behov for det.

Vi vil sikre, at vores daglige aktiviteter bliver synliggjorte.

Dette vil vi gøre ved:

hver dag at lave et skriftligt opslag, der bliver sat op på fløjens informationstavle.

at fotografere børnenes aktiviteter, fremkalde nogle af dem og sætte dem op på informationstavlen.

at udstille diverse projekter børnene har lavet.

Vi vil sikre, at børnene dokumenterer nogle af deres oplevelser, med vores hjælp.

Dette vil vi gøre ved:

at planlægge tidspunkter, hvor vi dokumentere nogle af ugens aktiviteter. Vi vil samle dokumentationerne i børnenes livshistoriemapper, som de må låne med hjem. (f.eks. tegninger, fotos, børnenes egne fortællinger, sange, projekter etc.)

Vi vil sikre, at børnenes udvikling bliver dokumenteret.

Dette vil vi gøre ved:

at kontaktpersonen skriver referat, når der er forældresamtale.

at alle i personalegruppen skriver deres observationer af børnene ned. (observationer af børnene i leg, aktiviteter etc.