 |
Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og
medlevende. Voksne, der engagerer sig i og ser børn, er vigtige
fødselshjælpere for de drømme og ønsker, børn har. Samtidig med at børn
skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte
individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og
forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre – både børn
og voksne.
De skal både kunne mærke deres egne grænser – kunne sige til og fra –
og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab, der
gør verden sjov og udfordrende at være i. |
 |
| Børn har behov for at lære
at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet –
lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og
konkurrence. Voksne er vigtige medspillere, når de følelsesmæssige
erfaringer omsættes til adfærd.
Børn har brug for at udfolde sig og
afprøve deres potentialer. Muligheden for at forfølge små ideer, skabe
egne projekter og opleve, at de børn og voksne, de er sammen med i
Aavangen, anerkender dem for deres indsats, styrker selvværdet.
Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret
kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af
andre, både som det barn, der startede i dagtilbuddet og den person, det
senere udviklede sig til at blive, giver børn en nødvendig kontinuitet
og tryghed. For børn som for voksne er det nærende for selvforståelsen
at gøre en forskel. Børn har brug for at dele erfaringer både med voksne
og andre børn om, hvordan de gennem deres opvækst har sat sig spor i
Aavangen.
Vores fysiske
rammer
Vi bor i 1000 pragtfulde m2
og med et udeareal der ikke lader meget tilbage at ønske.
Indenfor er vi delt op i 3 fløje bundet
sammen af vores kombinerede fællesrum og køkken. I vores kælder har vi motorikrum og
værksted.
Udenfor har vi nærlegeplads, boldbane, vi
har skrænt/kælkebakke, vi har bålplads, vi har åløb og vi har
Terndruplund på den anden side af åen.
Lidt historisk om børnehuset -
læs her
|